Side 113

Tre østhimmerlandske Sogne.
Et bebyggelsesgeografisk Studie.
Af Viggo Hansen.

Sønder og Nørre Kongerslev med Komdrup Sogne ligger i det
østlige Himmerland vest for den Lille Vildmose (Fig. 1). Kær-
nen i de tre Sogne dannes af et morænedækket Plateau, i ældre
Tider kaldet Kongerslevholm, der mod Øst, Nord og Vest er om-
givet af store Enge. I Stenalderen ragede Plateauet som en
Halvø ud i det lavvandede Hav, der fra Kattegat strakte sine
Forgreninger mod Vest og opløste hele Østhimmerland i et
Antal Øer og Halvøer, hvis ofte stejle Skrænter mod Engene
endnu den Dag i Dag vidner om, at den datidige Kyst var udsat
for stærke Angreb fra Havets Side. Det gælder ikke alene de
mod Øst vendende Sider, hvor Havet havde lettest Spillerum,
og hvor Klinterne naar Højder paa ca. 40 m, men selv beskyt-
tede Lokaliteter viser mange Steder Tegn paa en kraftig
Erosion. Som Tiden gik, og Havet trak sig tilbage, ophørte
Klinternes Nedbrydning, og de blev bevokset med Græs og
Buske, enkelte Steder med Skov, og naar man i Dag ser de
næsten lodrette Kalkklinter staa med friske Brud, skyldes det
ikke Naturens Kræfter, men er et Værk af Menneskehænder.
Den for Jordbunden saa vigtige Kalk findes her let tilgængeligt
i store Mængder.

Paa Plateauets Indre dækkes Kalken af et Morænelag, der
dog ofte ikke er tykkere, end at man selv ved Sommertid sted-
vis ser Kalken som hvide Striber mellem de grønne Roerækker.
Morænen er mange Steder af sandet eller gruset Beskaffenhed
og ligesom den underliggende Kalk saa porøs, at Vandet hurtigt
trænger ned gennem Jordlagene. Afgrøderne faar derfor selv i
Aar med normal Nedbør et temmelig fortørret Udseende. Pla-
teauet eller Højmarken, som den ofte benævnes, er ikke ganske

Side 114

flad og ensartet, men midt igennem den gaar fra Nordvest til
Sydøst en Lavning, Mulddal, hvorigennem Jernbanen i vore
Dage er ført. Højmarken synes ikke at have baaret Skov i
umindelige Tider, og Skoven har næppe heller haft gode Betin-
gelser i denne specielle Jordbund. De to smaa Skovpletter, der
i Nutiden findes paa de højere Partier, er begge plantet i sen

Fig. 1. Oversigtskort over det i Artiklen behandlede Omraade (sortfarvet).

Tid ligesom et Par mindre Bevoksninger paa Refsnæs Hoved-
gaards Enge.

Vandrer man fra Højmarken ud over Engene, faar man Ind-
tryk af en ganske plan Flade. I Virkeligheden skraaner Sletten
mod Nordøst. De fleste Steder har Engvegetationen maattet vige
for opdyrkede Marker, og et stort Antal Husmandslodder er i
Løbet af de sidste 100 Aar blevet oprettet herude. Ved Dræning
og Grøftning er Vandstanden blevet sænket, saa at Formuld-
ningen af de øverste Tørvelag har kunnet skride raskere frem,
og Resultatet er blevet en overordentlig frugtbar Jordbund. I
Bunden af Grøfterne øjner man Lag af Gytje, Sand og Ler,
som repræsenterer Stenalderhavets Aflejringer.

De ældste Minder om Tilstedeværelsen af en bofast Befolk-

Side 115

ning er et Par Køkkenmøddinger fra Ertebølletid, d.v.s. Tiden
fra ca. 5.000 til 3.000 f. Kr., den saakaldte atlantiske Tid, da
Havet strakte sig ind over Lille Vildmose og de tilgrænsende
lave Partier. I de derved opstaaede lavvandede Fjorde og
Bugter frembød der sig rige Eksistensmuligheder for en Jæger-
og Fiskerbefolkning, der havde sine Bopladser ved de bratte
Klinter ud mod Litorinahavet. Fra Yngre Stenalders ældre
Jættestuetid (2.300-2.000 f. Kr.), Agerbrugets første Tid, findes
et Par Dysser. Disse ligger paa Morænens højeste Dele, og der
er ingen Tvivl om, at Bebyggelsen har været at finde paa Mo-
rænen sammen med de dyrkede Agre og i umiddelbar Nærhed
af Dysserne. Litorinahavet har endnu paa denne Tid strakt sig
helt ind til Foden af Bakkelandet og umuliggjort enhver land-
brugsmæssig Udnyttelse af Fladerne. Det er ikke utænkeligt, at
Agerdyrkerne har levet Side om Side med Rester af ældre Sten-
alders Jæger- og Fiskerbefolkning, hvis Hytters Placering i
Strandkanten ikke kan have givet Anledning til større Jord-
tvistigheder mellem de to Erhvervskredse. Broncealderhøje i
stort Antal saavel nord som syd for Muldal vidner om en
fortsat Bosættelse i den følgende Tid. Højene findes fortrinsvis
samlet i to Grupper, den ene paa Morænens højeste Parti syd
for Sdr. Kongerslev, den anden mellem Sdr. Kongerslev og
Keldingbjerggaard.

Kærnen i Sognenes Bebyggelse dannes af de tre Sognebyer:
Sdr. Kongerslev, Nr. Kongerslev og Komdrup. I Fig. 2 er der
søgt at give en saa nøjagtig Bebyggelsesplan som muligt af
Landsbyerne i Slutningen af 1600-Tallet. Resultatet er frem-
kommet ved at samarbejde de ældste eksisterende Kort fra
denne Egn, Matrikelskortene fra 1814, med Matrikelen af 1688,
hvori der gives Oplysninger om Antallet af Gaarde samt deres
Tilliggende, og gaar man ud fra, at der ikke er sket større Om-
flytninger eller Nedlæggelse af ældre Ejendomme, kan man
ved Hjælp af de faa Litteraturangivelser, der findes, danne sig
et omtrentligt Billede af Bebyggelsen i 1688. (Fig. 2).

Sdr. Kongerslev, der paa Kortet viser sig at komme den vel-
kendte Rundby-Type nær, strækker sig fra Bunden af Mulddal
og lidt op over den sydlige Dalside. Samtidig med, at Byen
ligger godt beskyttet, er der let Adgang til Vand, der i Form af
Kildevæld flere Steder bryder frem af Skraaningen, og efter-
som Dalbunden baade skraaner nedad mod Nordvest og Sydøst,
er Afløbet tilstrækkeligt godt til at forhindre Fugtigheden i at
blive for stor en Gene.

Side 116

Fig. 2. Bebyggelsen i 1688. De tre Sognebyer dominerer Billedet.

Mens Sdr. Kongerslev nærmest er en Rundby, er Nr. Kon-
gerslev en Langby, hvis Længdeakse ligger vinkelret paa Lito-
rinaskræntens Forløb, Byens laveste Del ligger nær 10 m Kur-
ven, den øverste Del nær 30 m Kurven. Baade mod Øst og Vest
stiger Terrænet en Del, saa at Byen kommer til at ligge i en
naturlig Sænkning, en Erosionsdal, der fra Højmarken fører
ud til Engene.

Den tredie Sogneby, Komdrup, er ligesom Nr. Kongerslev en

Side 117

Langby, men i Modsætning til denne har den sin Akse liggende
parallelt med Højdekurverne. Paa det paagældende Sted er
Skræntkarakteren noget mere udpræget, idet Terrænet paa et
ganske kort Stykke stiger fra 8 m til over 20 m. Bebyggelsen
ligger overvejende paa den nedre Del af Skraaningen, ca. 10 m
over Havet.

Man har kun meget faa Holdepunkter, naar man vil forsøge
at udrede Bebyggelsens Alder og faa Klarhed over, hvilke Fak-
torer der i Datiden har været bestemmende for Placeringen i
Landskabet af den Bebyggelse, der senere blev til Landsbyen.
Et af Hjælpemidlerne er Stednavneforskningen. Ifølge denne
hører -lev Byerne til vore allerældste Landsbyer. Axel Steens-
berg (1940) anslaar Oprindelsen af disse Navne til Tiden mel-
lem 500 og 800 efter Kristus. Hermed er naturligvis kun sagt,
at Byer med Endelsen -lev i hvert Fald maa være saa gamle,
men der er intet til Hinder for, at de eventuelt kan være meget
ældre og da have haft andre Navne. Navnet siger med andre
Ord kun, at de to Byer har faaet deres nuværende Navne i
Tiden mellem 500 og 800 e. Kr., og at de maa være mindst saa
gamle. De behøver altsaa ud fra det nævnte ikke at være lige
gamle, og det er netop dette Forhold, der i det følgende vil
blive Genstand for en nærmere Undersøgelse.

I et tidligere Afsnit er Broncealderhøjene blevet løseligt
berørt. Der er et Forhold ved disses Placering, der virker iøjne-
faldende, og det er deres Forbindelse med den nuværende
Bebyggelse. Mens den sydvestlige Højgruppe ligger i direkte
Tilknytning til Byen Sdr. Kongerslev, er der ikke nogen tilsva-
rende Forbindelse mellem den noget mindre, nordligere Høj-
gruppe og Nr. Kongerslev. Denne Forskel leder hen til den
Tanke, at det nuværende Sdr. Kongerslev er en direkte Fort-
sættelse af Broncealderbebyggelsen, mens det Nr. Kongerslev,
der ligger paa Højmarkens nordlige Rand, ikke synes at have
noget at gøre med den nordlige Højgruppe, men er af nyere
Oprindelse.

Som et Sandsynlighedsbevis paa denne Aldersforskel kan
paapeges, at Sdr. Kongerslev er Hovedsognet, og denne By
ligger ogsaa nærmest ad den Vej, hvorfra Agerdyrkerne maa
være kommet under Forudsætning af, at de er kommet over
Land. Men at sige, at Sdr. Kongerslev er ældst, fordi den har
den ældste Kirke, er et falsk Bevis, da begge Byer maa være
anlagt i den hedenske Tid.

Over for de to -lev Byer staar det noget yngre Komdrup, der

Side 118

som Navnet antyder er en Udflytterby. Thorp-Byerne menes at
være opstaaet i Valdemarernes Tid, mellem Aar 1000 og 1200.

Foruden de 3 nævnte Landsbyer findes der fra gammel Tid
et Par Hovedgaarde beliggende uden for Landsbyernes samlede
Bebyggelse. Kongstedlund i Sdr. Kongerslev Sogn ligger paa en
isoleret Holm adskilt fra Kongerslevholm ved en ca. 600 m
bred Mosestrækning, et fra Naturens Side ganske ypperligt
Forsvarsbælte. En enkelt Vej, let at forsvare, danner Forbin-
delse med Kongerslevholm, og mod Syd fører en tilsvarende Vej
over til Smidie Bakkeø. Hvor gammel Kongstedlund egentlig er,
kan ikke siges med Sikkerhed, men Gaarden er i hvert Fald
ældre end Aar 1500.

Allerede 1493 nævnes en Gaard, Keldingbjerggaard, der nu
ligger Nordøst for Sdr. Kongerslev paa den østvendte Skraaning
ned mod Mosen. Beliggenheden i Nærheden af Keldingbjerg
tyder paa, at Gaarden er anlagt paa dette Sted, men paa den
anden Side er den ikke nævnt særskilt i Matriklen af 1688. Det
drejer sig uden Tvivl om en meget gammel Udflyttergaard fra
Sdr. Kongerslev, men dens Anbringelse paa Kortet for 1688 maa
tages med noget Forbehold.

En anden meget gammel Gaard er Refsnæs i Komdrup Sogn,
tidligere i Nr. Kongerslev Sogn. Refsnæs nævnes allerede 1337
og hed da Reffs. Navnet hentyder til, at den ligger paa Græn-
sen mellem Højmarken og Engene. Den er sikkert af omtrent
samme Alder som Komdrup By.

Som tidligere omtalt gør der sig en mærkelig Forskel gæl-
dende i de tre Sognebyers Byggeplan, en Forskel der uden
Tvivl er betinget af de for Egnen karakteristiske Terrænfor-
mer, Højmarken og Engene, og det vekslende Sammenspil mel-
lem disse. For Sdr. Kongerslevs Vedkommende er Problemet
ikke saa stort, da Landsbyen er omgivet af Højmarken til alle
Sider, og Engene ligger i en Afstand af et Par Kilometer. An-
derledes er det med Nr. Kongerslev og Komdrup, der, skønt de
begge ligger paa Grænsen mellem Højmark og Eng, er saa vidt
forskellige, idet Nr. Kongerslev ligger vinkelret paa Litorina-
kysten, mens Komdrup er anbragt parallelt med denne. Til
Belysning af denne Forskel er det nødvendigt at se lidt nøjere
paa den geologiske Udvikling siden Stenalderen, idet denne
maa have haft stor Indflydelse paa Erhvervslivet, hvilket i
dette Tilfælde vil sige Landbruget.

Som bemærket i Indledningen var Engene i Stenalderen et
havdækket Omraade. Paa et senere Tidspunkt hævede Landet

Side 119

sig atter, hvorved Sunde og Fjorde omdannedes til Smaasøer,
Moser og Kær. I den vestlige Del af Lille Vildmose har man
fundet et Gytjelag, der maa være afsat i et Brakvandshav
(V. Mikkelsen, 1943). Dette Gytjelags Overflade ligger 2,9 m
over den nuværende Havflade og kan dateres til omkring Kristi
Fødsel. Det vil med andre Ord sige, at der maa være sket en
Landhævning paa ca. 3 m i Løbet af de sidste 2.000 Aar. Det
lavvandede Hav, hvori Gytjen er afsat, har antagelig strakt sig
videre mod Vest ind over de nuværende Enge N.f. Nr. Kon-
gerslev. Herfor taler blandt andet, at den marine Overflade i
den nordlige Del af det her behandlede Omraade ligger i en
Højde af ca. 2,8 m. Gytjen er her dækket af et Tørvelag paa ca.
1,5 m. Lidt sydligere, i en Afstand af ca. 2 km fra Nr. Kongers-
lev, findes et Punkt med samme Kotetal (4,3 m). Her er Tørve-
laget kun 0,5 m tykt, hvilket giver en øverste marin Grænse
paa + 3,8 m. Denne er dog ikke dateret. Syd herfor ind imod
Nr. Kongerslev stiger Tørvelagets Tykkelse atter hurtigt, og
samtidig forsvinder de marine Lag i Dybden. Spørgsmaalet er
her, om der er Tale om en Lagune, udadtil begrænset af en
Revledannelse og støttet af Klinter mod Øst, eller om de marine
Lags Nedsynken skyldes en sen Vandløbserosion. Endelig kan
Relieffet ogsaa være en Kombination af begge Faktorer.

Hvad der her er sagt om den marine Overflade gør det sand-
synligt, at ikke blot den vestlige Del af Vildmosen, men ogsaa
de indenfor liggende Enge har været vanddækkede omkring
Kristi Fødsel. I de følgende Aarhundreder er Landhævningen
fortsat, men dens Betydning for Tørlægningen af de lave Om-
raader er blevet modvirket af den Klimaforværring, der fandt
Sted i Folkevandringstiden (ca. 400 e. Kr.), og som ytrede sig
ved større Nedbør. Paa denne Tid indfandt Sphagnummosset
sig i Lille Vildmose. Paa Grund af den rigeligere Tilførsel af
Næringsstoffer fra Bakkelandet har Tørvemosset dog ikke kun-
net vandre længere mod Vest, men mere kalkelskende Planter
har indfundet sig i Stedet for. Tørvedannelsen paa Engene er
først begyndt i Nærheden af Morænelandet, og der maa mindst
være gaaet et Par Hundrede Aar, inden der overhovedet har
kunnet være Tale om at udnytte Engene i Landbruget, det vil
sige til Græsning. Dette kan derfor tidligst være sket omkring
600 e. Kr. Beliggenheden af Nr. Kongerslev, og den Grundplan
Byen har faaet, kan næsten kun tydes paa den Maade, at Byen
er anlagt paa et Tidspunkt, da Udnyttelsen af Engene var be-
gyndt, men endnu ikke i højere Grad end at Landbruget næ-

Side 120

sten helt domineredes af Benyttelsen af Højmarken. Hvis En-
gene slet ingen Anvendelse havde haft, vilde man ikke have
anbragt Byen i Randzonen, men midt paa Højmarken, og om-
vendt, hvis Engene havde betydet lige saa meget som Højmar-
ken, vilde det have været mere praktisk at anlægge Landsbyen
parallelt med Litorinakysien. Selve det formodede Tidspunkt
for Anlæggelsen, 600 e. Kr., falder godt sammen med Stednavne-
forskningens Resultater.

Sammenholder man, hvad der hidtil er sagt om de to Lands-
byers sandsynlige Alder, kommer man til det Resultat, at Sdr.
Kongerslev stammer helt tilbage fra Broncealderen, men har
faaet sit nuværende Navn efter 500 e. Kr., samt at Nr. Kongers-
lev er opstaaet tidligst omkring 600 e. Kr. og ikke senere end
800 e. Kr.

I de følgende Aarhundreder fortsatte Engenes Udtørring, og
det bevirkede blandt andet, at da man ved Aar 1000-1100 an-
lagde en ny Udflytterby, Komdrup, anbragte man Gaardene paa
en saadan Maade, at Adgangen til Engene blev saa praktisk som
muligt for den enkelte Beboer, d.v.s. i en Række parallelt med
den gamle Kystlinie. Denne Byplan synes at være Bevis for, at
Engene paa dette Tidspunkt havde vundet saa meget i Betyd-
ning, at de nu indtog samme Plads som Højmarkens Agre.

Perioden 1688-1812.

I Begyndelsen af det 19. Aarhundrede begyndte Forarbej-
derne til den nye Matrikel, der blev færdig 1844. Et af de for
Geografen vigtigste Resultater heraf er en detailleret Kortlæg-
ning af de enkelte Ejerlav. Paa disse Kort, der for nærværende
Omraade er optegnet 1812, findes de enkelte Agre angivet med
Navne og Matrikelsnumre. Endvidere findes særlige Signaturer
for Eng, Mose, Sø, Vandløb, Hede og Skov, ofte med en særlig
Farve. Vejnettet er indført, men vigtigere i denne Forbindelse
er det, at Gaarde og Huse er indtegnet, ikke blot som en Signa-
tur, men med en tydelig Angivelse af Ejendommens forskellige
Bygninger. Paa Fig. 3 er Bebyggelsen paa disse Kort indtegnet
paa et Maalebordsblad, hvorved man opnaar at skabe Forbin-
delse mellem Bebyggelsen og Terrænet, ligesom paa Fig. 2. For
Simpelhedens Skyld er kun Højdekurverne for 20 og 40 Fod
medtaget. Forskellen fra Fig. 2 er udpræget, men man maa
ogsåa huske paa, at i den mellemliggende Periode ligger de
store Landboreformer. Udskiftningen er tilendebragt, og Gaar-
denes Udflytning er begyndt.

Side 121

Fig. 3. Bebyggelsen i 1812. Engene er endnu ikke beboet.

Sammenligner man Antallet af Gaarde og Huse henholdsvis
i 1688 og 1805, faar man nedenstaaende Resultat.

Det fremgaar af Tabellen, at som Helhed er Antallet af Ejen-

Side 122

domme gaaet tilbage, nemlig med 2 Gaarde og 2 Huse. Det kan
næppe forklares paa anden Maade, end at nogle Ejendomme
er blevet nedlagt, enten fordi flere er blevet slaaet sammen til
een Ejendom, eller fordi Jord og Bygninger er blevet forladt af
Ejeren paa Grund af urentabel Dyrkning.

Tager man de enkelte Sogne hver for sig, viser det sig, at
ogsaa andre Forhold har gjort sig gældende. I Sdr. Kongerslev
er Antallet af Gaarde formindsket med 5, mens Husenes Antal
til Gengæld er vokset med 4. Ved Salg af Jord eller ved Deling
kan en Gaard komme under Minimumsstørrelsen for Gaarde,
nemlig 1 Td. Hartkorn, og regnes da til Husene. Formindskelsen
i Antallet kan ogsaa komme som Resultat af Sammenlægning
af Gaarde, og sansynligvis har begge Forklaringer Gyldighed.
I Nr. Kongerslev er forsvundet 6 Huse i Perioden 1688—1805.
Der er næppe Tvivl om, at de er nedlagt som selvstændige
Ejendomme og deres Tilliggende lagt ind under de eksisterende
Gaarde. Kun i Komdrup er der virkelig Tale om en Forøgelse
af Antallet af Gaarde, sikkert paa Grund af en mere effek-
tiv Udnyttelse af Engene i Forbindelse med Kanaliseringen af
Lindenborg Aa, hvorved Grundvandstanden er blevet sænket.

Forandringer i Bebyggelsen som Følge af Nedlæggelse, De-
ling og Sammenkøb af Ejendomme er ikke indskrænket til
denne Tid alene, men er Fænomener, man kan træffe overalt
og til enhver Tid. Forholdet har i denne Forbindelse ikke større
Interesse.

Langt vigtigere og mere iøjnefaldende er den Forandring, der
er sket i selve Bebyggelsesbilledet. Der er nu et betydeligt Antal
enligtliggende Gaarde, selv om der langt fra er Tale om en
fuldstændig Udflytning fra Landsbyerne. Udskiftningen med-
førte nok en gennemgribende Ændring i Landbruget, men af
forskellige Grunde efterfulgtes den ikke af en tilsvarende, total
Udflytning.

Det er en kostbar Sag at flytte hele sin Gaard, dertil kræves
baade Penge og Materialer. Opgivelsen af det materielle Fæl-
lesskab kunde man endda gennemføre, for det gav en Chance
for den arbejdssomme og dygtige Mand, men det aandelige
Fællesskab har sikkert haft meget dybe Rødder. Landsbyen var
at sammenligne ved en stor Familie, og at løsrive sig fra denne
ved en Udflytning har maaske været en af de allerstørste Om-
væltninger, Landboreformerne medførte. Det kan derfor næppe
undre nogen, at der endnu i 1812 ikke var sket større Æn-
dringer.

Side 123

Det mindste Resultat af Udflytningen viser Sdr. Kongerslev,
hvor kun to nye Gaarde ligger uden for Fællesskabet. I Kom-
drup er Resultatet lidt bedre, idet Matrikelskortet afbilder 3
Gaarde og 2 Huse liggende uden for Landsbyen. Helt ander-
ledes forholder det sig med Nr. Kongerslev, idet 14 Brug var
flyttet uden for Landsbyen i 1812, og af disse var de 12 af
Gaardstørrelse.

Ser man paa Placeringen af disse nye Ejendomme, falder
det straks i Øjnene, at ikke en eneste er flyttet ud paa En-
gene. Dernæst har 13 af de 21 Ejendomme (der ses stadig bort
fra dem, der allerede laa uden for Byerne før Reformerne)
placeret sig mellem 20 og 40 Fods Kurverne, med andre Ord
saa nær Engene som muligt uden at komme ud paa disse.

Da Udskiftningen fandt Sted, var man først og fremmest in-
teresseret i en Samling af Agrene paa Højmarken, i mindre
Grad af Englodderne, der alligevel kun benyttedes til Græs-
ning, Hødrift eller Tørveskær, og naturligvis var der ikke Tale
om en Bytning af Højmark med Engjord eller omvendt. Hver
Gaard fik paa den Maade sin samlede Lod paa Højmarken
plus et Antal Englodder. Hvis en Ejendom fik sit Jordtillig-
gende anbragt saaledes, at den ene Side kom til at danne
Grænse til Engene, hvor Kreaturerne gik største Delen af Som-
meren, vilde det af mange Grunde være praktisk at placere
Gaardens Bygninger ved denne Grænselinie, Grænsen mellem
Højmark og Eng. Paa den Maade blev der den korteste Afstand
mellem Gaarden paa den ene Side og Højmarken henholdsvis
Engene paa den anden Side. Andre praktiske Hensyn har sik-
kert ogsaa gjort sig gældende, for Eksempel Adgangen til
Drikkevand. Vandforsyningen er et vigtigt Spørgsmaal for en
Gaard med mange Kreaturer, og netop paa de lave Skrænter
inden for det tidligere Litorinahavs Kyster er Adgangen til
Drikkevand overordentlig let. Mange Steder kommer det oven
i Købet frem i Form af Kildevæld. Det bør maaske ogsaa næv-
nes, at man muligvis har taget Lævirkningen i Betragtning ved
Anlæggelsen af Ejendommene.

Til de ældste Udflyttergaarde hører Sigsgaard og Stenisgaard
begge øst for Nr. Kongerslev. De oprettedes omkring 1780 af
Jord bortsolgt fra Refsnæs. De øvrige Udflyttergaarde stammer
fra den følgende Tid, antagelig fra Slutningen af 80'erne og
fremefter. Fra Nr. Kongerslev dannedes to Bebyggelsesgrupper,
Østergaarde og Vestergaarde, henholdsvis Øst og Vest for Byen.
Der er den særlige Interesse ved dem, at de paa en Maade dan-

Side 124

ner en Overgangsform mellem den samlede Landsbybebyg-
gelse og de spredte Udflyttergaarde. Rent definitionsmæssigt
kan de næsten opfattes som et Par nydannede Landsbyer, uden
at de dog har optaget det materielle Fællesskab. De er paa en
vis Maade en Bekræftelse af det tidligere sagte om det aande-
lige Fællesskab. Hver for sig danner de en lille geografisk
Enhed, tilpasset som de er til deres Omgivelser. Østergaarde
bestod i 1812 af 3 store Gaarde anlagt paa en lige Linie og med
mindre end 25 m Afstand fra hinanden. Placeringen i Terrænet
er ganske ejendommelig, en tungeformet Hulning i Højmarken
med en noget forsnævret Indgang fra Engene i Nord. Beliggen-
heden giver let Adgang til Engene og sikrer Tilførslen af
Drikkevand, samtidig med at det omgivende Relief skaber Læ
for de fleste Vinde, deriblandt ogsaa fra Nord.

Vestergaarde ved Sognets Vestgrænse danner sammen med
den nærliggende „Slotsgaard" en anden Enhed. Denne Beboel-
sesgruppe ligger paa Grænsen mellem Morænen og Engene og
danner en Række parallelt med den tidligere Kystlinie. Af Kor-
tet fremgaar det yderligere, at hvor Vestergaarde ligger, viger
20 Fods Kurven noget ud fra Sammenhængen med de nærmest
oven for liggende Kurver for 25, 30 og 35 Fod. I Terrænet ser
man en smal Terrasse, der hæver sig nogle Fod op over Enge-
nes Niveau, og som udadtil begrænses af en lav Skrænt, Lito-
rinaskrænten. Denne Terrasse eller Konsol er dog ikke bredere,
end at den netop afgiver tilstrækkelig Plads til en Landejen-
dom, hvis sydvendte Gavl naar helt op til Skrænten og næsten
er klinet ind i den.

Om Placeringen af Højmarkens tidligere Udflyttergaarde kan
bemærkes som et gennemgaaende Træk, at man foretrækker
Læ, hvis saadan kan findes. Det gælder f. Eks. Gaarden Lyng-
dal, der ligger i Bunden af en ejendommelig, smal og dybt ned-
skaaret slynget Dalfure med kratbevoksede Sider. Om Lamdal
gælder det samme, og det er ogsaa Tilfældet med Baggesdam
og Treskelgaard i Komdrup Sogn.

Perioden fra 1812-1880.

Tiden omkring 1812 betegnede paa en Maade Afslutningen af
en Epoke i Udflytningens Historie. Efter en forholdsvis god Tid
for Landbruget viste nu Følgerne af Krig og Statsbankerot sig.
For Landbruget betød det en alvorlig Hindring i Bestræbelserne
for en Bedring af Kaarene, der var indledt i Slutningen af det
18. Aarhundrede. For Bebyggelsen betød det blandt andet, at

Side 125

Udflytningen af Gaardene fra Landsbyerne næsten ophørte.
I Tiden fra 1812 til 1890 flyttede kun 2 Gaarde ud fra Sdr.
Kongerslev, 2 fra Nr. Kongerslev og 5 fra Komdrup.

Lidt før Midten af Aarhundredet begyndte dog en ny Glans-
periode, foraarsaget af de forbedrede Afsætningsmuligheder
for Landbrugets Produkter. Befolkningens hurtige Tilvækst
fremkaldte en øget Efterspørgsel efter og medfølgende Mangel
paa Landbrugsjord. Man fik nu Øjnene op for, hvilke Mulig-
heder der laa i de hidtil uopdyrkede Strækninger, Engene og
Hederne. Engene var indtil da opdelt i smaa Parceller, og hver
Jordbesidder havde sine Andele. Her gik Kreaturerne paa Græs
om Sommeren, og herfra skaffede man sig Hø til Vinterfoder.
De hidtil næsten upaaagtede Enge viste sig nu at være sande
Guldgruber for Ejerne, og de undlod heller ikke at benytte sig
deraf ved at sælge bort af Jorden. Men ogsaa Kongerslev Hede
blev inddraget i den almindelige Nykolonisation (Fig. 4).

I det følgende vil det være praktisk at dele Undersøgelsen af
de nye Bebyggelser i to Afsnit.

I. Bebyggelsen af Sdr. Kongerslev Hede.
II. Bebyggelsen af Engene i Nr. Kongerslev og Komdrup.

I. Kongerslevhede er Betegnelsen for den Del af Sdr. Kon-
gerslev, der strækker sig fra Bakkekammen sydvest for Byen
og ned mod Bunden af den Lavning, der danner Grænsen mod
Skibsted Sogn. Et betydeligt Antal Broncealderhøje og Rester
af saadanne ligger ikke alene paa Bakkekammen, men ogsaa
spredt ned over Kongerslevhede og vidner om, at denne Del af
Sognet i tidligere Tid har været bebygget og opdyrket. Men
paa et eller andet Tidspunkt har man opgivet Dyrkningen og
overladt Jorden til sig selv. For at forstaa dette maa man gøre
sig klart, at det første Agerbrug var Svedjebrug. Man ryddede
den naturlige Skov, saaede Korn i Asken og tog saa Afgrøder
af Jorden i en Aarrække uden at anvende Gødning som Erstat-
ning for de Næringsstoffer, som man gennem Afgrøderne be-
røvede Jorden. Efter nogle Aars Forløb var de naturligt til-
gængelige Næringsstoffer opbrugt, og Jorden blev overladt til
sig selv.

Om Grunden til, at Dyrkningen er opgivet, kan man kun
gisne, men det er konstateret, at Jordbunden her mangler visse,
vigtige Næringsstoffer som Kobber og Mangan, de saakaldte Mi-
kronæringsstoffer. Disse Næringsstoffer har vist sig absolut nød-
vendige for Planterne, men som Navnet siger, kræves de kun

Side 126

i smaa Mængder, og normalt vil Jorden her i Landet indeholde
tilstrækkeligt med Kobber og Mangan, uden at man behøver at
gøde med dem. Men i særlige Tilfælde, ofte hvor man har en
Jordbundstype af den her foreliggende, en tynd, sandet eller
gruset Moræne med Underlag af Kalk, vil Overskudet af Kalk
indvirke paa Kobber- og Manganforbindelserne og forhindre de-
res Optagelse i Planterne. Afgrøderne kan derfor ikke trives,
før der gennem Gødning tilføres Overskud af Kobber eller Mangan.

Det var først omkring 1850, man begyndte at tage Kongerslev-
hede ind under Kultur igen, og Opdyrkningen faldt nogenlunde
sammen med det Tidspunkt, da man begyndte en mere intensiv
Staldfodring, enten med Foder stammende fra en Mark, der
indeholdt de nødvendige Mikronæringsstoffer, som derefter gen-
nem Gødningen overførtes til Jorden, eller ogsaa med importeret
Foder, hvor det samme var Tilfældet.

Kongerslevhede har naturligvis ikke ligget ganske uudnyttet
hen i den lange Periode mellem Dyrkningens Ophør og 1850.
Den har antagelig ligget hen som Hede eller Overdrev, hvorpaa
Landsbyens Køer og Faar har græsset. Efter 1850 rejste der sig
hurtigt den ene Ejendom efter den anden, saa at der allerede
i 1880 var opført 15 Bøndergaarde og -huse, og saaledes at de
mindre Ejendomme kom til at ligge paa den mest kuperede Del
nærmest den gamle Landsby og Gaardene paa den mere jævne,
men ogsaa stejlere, sydvendte Skraaning længst borte fra Sdr.
Kongerslev.

II. Engene.

En Overgangsform til den egentlige Engbebyggelse dannes af
„Regelhuse", en lille Gruppe Ejendomme, der ligger Nordøst
for Nr. Kongerslev paa Grænsen mellem Højmarken og Engene.
Af de 7 Ejendomme, der eksisterede i 1880, vides det ene med
Sikkerhed at være opført i 1861. Derimod findes der ikke Oplys-
ning om de øvriges Alder, men de er efter Udseendet at dømme
omtrent af samme Alder. Det ejendommelige ved „Regelhuses"
Placering er, at der nord for dem ligger en Grusvold, der for-
løber omtrent parallelt med den gamle Kystlinie. Denne Vold,
hvis Højde er 1-2 m over Omgivelserne, er uden Tvivl en gam-
mel Strandvold (Avel Jessen 1920). I Ly af denne er der op-
staaet en Lagune, som i Tidens Løb er vokset til og tilsidst ud-
fyldt. „Regelhuse" maa saaledes opfattes som en Lagunebebyg-
gelse i smaa Dimensioner. Lagunens Længde er ca. 1 km, Bred-
den næppe nogen Steder over 200 m.

Side 127

Fig. 4. Bebyggelsen i 1880. De tynde Linier paa Engene mod Nord samt den
ekstra Linie langs Sogneskellet viser Vandløbenes Placering omkring
Begyndelsen og Midten af det 19. Aarhundrede.

Bebyggelsen paa Engene gaar ikke længer tilbage end til Ti-
den omkring 1850-60, noget forskelligt for de forskellige Dele
af Kæret. Ejendommene er de fleste Steder opført ved eller i
Nærheden af de Veje, der fra Nr. Kongerslev fører mod Nord
ud over Engene. Den nærmeste Ejendom ligger dog først i en
Afstand af ca. 1,5 km fra Nr. Kongerslev.

Her spiller Ejendomsforholdene ind. Da Engene i sin Tid

Side 128

blev udstykket, beholdt Bønderne i Nr. Kongerslev naturligvis
de nærmeste Lodder til eget Brug, dels til Tørveskær og dels
til Græsning og Høslet. Den vægtigste Grund til, at Ejendom-
mene har faaet den paa Kortet angivne Beliggenhed, er Spørgs-
maalet om den lokale Vandforsyning, og da først og fremmest
Vandløbenes Forløb, idet Brøndvandet fra Engene er uanven-
deligt baade til Mennesker og Kreaturer.

Paa Kortet over Bebyggelsen i 1880 er Vandløbene indtegnet
paa Grundlag af Videnskabernes Selskabs Kort, idet man kan
gaa ud fra, at Vandløbenes Fordeling var den samme paa den
Tid, da de første Ejendomme opførtes. Man lægger Mærke til
den nøje Sammenhæng mellem Vandløb og Bebyggelse de fleste
Steder. Særlig karakteristisk er denne Sammenhæng for Vibe-
engs Vedkommende, hvor Aaen løb langs med den „Hovedvej",
der fører mod Nord ud over Engene. Hvor Vandløb og Vej føl-
ges ad, faar man den tætteste Agglomeration. Hvor derimod
Vandløb og Vej ikke følges, vil Vandløbet øve større Tiltræk-
ning paa Bebyggelsen end Vejen, hvilket blandt andet fremgaar
tydeligt af Bebyggelsen langs Nørreaa, det Vandløb, der dan-
ner Sogneskellet mellem Nr. Kongerslev og Gudum Sogne
mod NV. De nyanlagte Ejendomme paa Engene mellem Nr.
Kongerslev og Vestergaarde er af Vandhensyn lagt saa tæt op
til Litorinaskrænten, som Ejendomsforholdene tillader det. Her
faas Vandet fra Kilder i Skrænten eller fra andet Grundvand,
der ikke er inficeret med Mosevand.

Tilsyneladende helt uden Forbindelse med eksisterende Vand-
løb er Østerkær og Ejendommene paa Engene nord for Herre-
gaarden Refsnæs. For sidstnævnte Gruppes Vedkommende gør
der sig det Forhold gældende, at man her i Stedet for selv at
komme til Vandet, lader Vandet komme til sig, idet man har
skaffet sig det dyrebare Vand ved at lægge en Vandledning her-
ud fra nogle Kilder, kaldet „Sohullerne", der springer frem
ved Litorinaskræntens Fod paa det Sted, hvor det paa Kortet
angivne Vandløb kommer nærmest Kurven for 20 Fod.

Nordvest for Komdrup har Bebyggelsen en særlig Karakter,
idet den her har fundet Tilflugt paa noget højereliggende Ter-
ræn. Nord for denne lille Bebyggelse ligger „Sandholm", en lille
nu skovklædt Holm, der paa sin Østside har tydelige Erosions-
skrænter. Selv om Strandlinier ikke kan konstateres længere
mod Syd, er der næppe Tvivl om, at Omraadet har været en Ø
i Litorinahavet. Det højeste Punkt er nemlig 33 Fod over Hav-
fladen, og af de 3 Ejendomme ligger de 2 i 25 Fods Højde og

Side 129

Antallet af Gaarde, Huse med Jord og Huse uden Jord i Sdr.
Kongerslev, N. Kongerslev og Komdrup i Tiden fra 1850-1895.

Ved en Gaard forstaas en Landejendom med over 1 Tønde Hartkorn. Et Hus
med Jord har et Tilliggende fra 1 Td. Htk. ned til 1 Fjerdingkar Htk., mens
et Hus uden Jord har mindre end 1 Fjerdingkar Htk.
Et Hus med Jord giver sin Bruger en væsentlig Del af hans Indkomst, som
dog ofte maa suppleres ved Arbejde som Daglejer. Et Hus uden Jord giver
derimod praktisk talt ikke nogen Indtægt for Brugeren, som ernærer sig ved
Daglejerarbejde, Handel eller andet Erhverv.
[NB! Ved gårde i Komdrup 1850 står der 9, skulle nok have været 19]

den tredie i 22 Fods Højde. Kystlinierne ligger de fleste Ste-
der i ca. 20 Fods Højde, saa der har sikkert været en Ø her i
Litorinatiden. Bebyggelsen hører saaledes ikke med til den
egentlige Engbebyggelse, men naar den nævnes her, er det,
fordi den geografisk og i Tid hører sammen med den.

Bebyggelsens kvantitative Udvikling i sidste Halvdel af det
19. Aarhundrede fremgaar af ovenstaaende Tabel. Af denne ses
det, at det samlede Antal Ejendomme omtrent er fordoblet i
Løbet af de omhandlede 45 Aar. Det drejer sig om en Tilvækst
paa 130 Ejendomme, et betydeligt Tal i Betragtning af, at der
i Hovedsagen er Tale om Landbrugsejendomme. Af disse 130
nye Brug er de 68 Huse med over 1 Fjerdingkar Hartkorn, det
vil sige Landbrug, som i hvert Fald har kunnet skaffe sin Bru-
ger en Del af hans Indtægt, mens 62 Brug tilhører Gruppen
Huse uden Jord, d. v. s. med et Jordtilliggende paa mindre end
1 Fjerdingkar Hartkorn, for lidt til at kunne give sin Bruger
nogen Indtægt af egen Jord. I de fleste Tilfælde omhandler
denne Gruppe Daglejerhuse og Ejendomme tilhørende Han-
delsfolk, eller Huse, hvis Hartkorn bæres af anden Ejendom.

Forbavsende er det at se, at Antallet af Gaarde er det samme
ved Periodens Begyndelse og dens Slutning. En Slægtsgaard er
en fast, sammentømret Enhed, der kun sjældent afgiver noget
af sin Jord uden Kompensation af anden Jord. Lige saa sjældent

Side 130

opstaar der nye Ejendomme af Gaardstørrelse i de tidligt be-
byggede Dele af Landet.

Gaar man i Enkeltheder, viser det sig, at Antallet af Huse
med Jord i Sdr. Kongerslev er mere end tredoblet, og at den
største Tilvækst ligger i Tiden 1860-73 svarende til Opdyrk-
ningen af Kongerslevhede. Den største Tilvækst for Gruppen
Huse uden Jord ligger derimod fra 1850 til 1860, mens der er en
mindre Tilbagegang i den følgende Periode. Denne sidste Til-
bagegang behøver ikke at betyde Nedlæggelse af allerede eksi-
sterende Brug, men kan have sin Aarsag i, at en Del af Husene
uden Jord, som kom til mellem 1850 og 1860 har forøget deres
Jordtilliggende, saa at de i 1873 er rykket op i Gruppen Huse
med Jord.

For Nr. Kongerslev Vedkommende gør der sig lignende For-
hold gældende. De mindste Ejendomme viser stor Tilvækst
1850-1860 og derefter Stagnering, mens de lidt større Brug først
kommer til efter 1860. Men i Modsætning til Sdr. Kongerslev
fortsætter Oprettelsen af nye Brug efter en stigende Kurve og-
saa efter 1873. Det synes som om Nybygningerne paa Engene i
Begyndelsen ikke alle har haft noget eget Jordtilliggende, men
har benyttet lejet Jord, der først senere er blevet Ejendom.
Dette kan i hvert Fald forklare den store Mængde Brug af
mindste Gruppe i den første Del af Perioden, afløst af en Pe-
riode med Reduktion af Antallet af denne Brugsstørrelse sam-
tidig med stærk Vækst af Brug af den næste Størrelsesklasse.
Saa snart der er Tale om Lejejord, bæres Hartkornet af Ejerens
Ejendom.

Naar det drejer sig om Huse uden Jord, maa man heller ikke
se bort fra, at Byens Gadehuse figurerer i denne Gruppe, og af
saadanne opførtes der sikkert jævnligt nogle til Brug for Dag-
lejere og Handelsfolk, ligesom der ofte opstod en Restbebyg-
gelse efter en Gaards Udflytning.

De her nævnte Forhold har sikkert spillet en Rolle ved den
store Tilvækst i Antallet af Huse uden Jord fra 1873 til 1885.

I Komdrup Sogn er der fra 1850-1895 ikke sket nogen syn-
derlig Ændring i Antallet af Ejendomme med over 1 Fjerding-
kar Hartkorn. De Ejendomme, der paa Kortet fremtræder som
nyopførte i denne Periode, maa derfor praktisk talt alle være
jordløse. Det har sin naturlige Forklaring i, at Jorden ejes af
Herregaarden Refsnæs, og der er altsaa kun Tale om Huse for
Daglejere paa Herregaarden eller for Forpagtere under Refs-
næs, som saa har baaret Hartkornet.

Side 131

Fig. 5. Bebyggelsen i 1923.

Det 20. Aarhundrede.

Et karakteristisk Træk for Udviklingen i det 20. Aarhundrede
er Statshusmandshusene. Udstykningen er nu kommet under
mere faste Rammer, idet Lovgivningsmyndighederne træder til
og bestemmer de Former, hvorunder den skal ske, samt yder
økonomisk Støtte til Oprettelsen af nye Brug. Mens det i sidste
Halvdel af det 19. Aarhundrede var Engenes Bebyggelse, der
faldt stærkest i Øjnene, er det nu i lige saa høj Grad Nybebyg-

Side 132

gelsen paa Højmarken, der tiltrækker sig Opmærksomheden.
(Fig. 5 og 8).

Rundt omkring rejser der sig nye Husmandsbrug, og det er
nu ikke længer Terrænforholdene, der er bestemmende for Pla-
ceringen af dem. Vejene er blevet den vigtigste Orienterings-
faktor, og kun i Tilfælde af, at Valget kommer til at staa mel-
lem flere Veje, kan Terrænforholdene influere paa Bebyggel-
sens Placering. Det er f. Eks. utvivlsomt Tilfældet med den
Række af Ejendomme, der ligger ved Foden af Højmarks-
skrænten over for Kongstedlundøen.

Den nyeste Udflytning af Gaardene fra Landsbyerne er ogsaa
med til at præge Landskabet. Brande er ofte den direkte Aar-
sag, men ogsaa mange praktiske Forhold spiller ind. Der er ikke
længer Plads til den Udvidelse af Bygninger, som den forøgede
Høst og Anvendelse af moderne Landbrugsmaskiner kræver, og
de stigende Grundpriser frister ogsaa til at flytte bort fra Byen
og ud paa Gaardens Marker.

Fra 1904-1940 er Antallet af Landbrugsejendomme (Land-
brug med over 1 ha Jord) forøget fra 210 til 240. Antallet af nye
Brug oprettet i samme Tidsrum fremgaar af nedenstaaende
Tabel.

Naar Tabellen ikke stemmer helt overens med Forøgelsen af
Landbrugsejendomme, kan det kun skyldes, at der samtidig er
nedlagt Landejendomme, enten fordi de er blevet omsluttet af
Landsbyernes Vækst og Jorden solgt til Byggegrunde, eller og-
saa fordi flere Brug er slaaet sammen. Det sidste er ofte Til-
fældet med ganske smaa Ejendomme, hvis Drift er urentabel.
Jorden lægges ind under et andet Brug, i Begyndelsen kun som
Lejejord, mens Bygningerne faar Lov til at staa tomme for ef-
terhaanden at forfalde og tilsidst helt at forsvinde. Saadanne
Hustomter er ikke helt sjældne rundt omkring i Landet. I de
her behandlede Sogne ses de flere Steder, navnlig paa Engene.

En Optælling af Antallet af Ejendomme paa Engene giver,
at der i 1880 var 64 Ejendomme neden for 20 Fods Kurven. I
1923 var Antallet steget til 79, men i 1946 var der kun 78.

Forskellen paa 1923 og 1946 fremkommer ved, at der i Kom-

Side 133

drups Sogns Enge er nedlagt 5 Ejendomme og ingen nye opført,
mens der i Nr. Kongerslev er oprettet 4 nye og ingen nedlagt.
Desuden er der i 5 Tilfælde sket Flytning af eksisterende Ejen-
domme.

Aarsagen til Nedlæggelserne er forskellige. For et Par Ejen-
dommens Vedkommende har den afsides Beliggenhed været en
væsentlig Faktor. Det gælder saaledes Husene paa det lidt
højere Terræn i Komdrups Enge, hvor der ingen Sognevej fø-
rer til. I den nordlige Del af Komdrups Sogns Enge skyldes Ned-

Fig. 6. Tidligere Ejendom ved Regelhuse. Nogle Murbrokker, en Skorsten og en
tæt Plantning angiver, at her boede tidligere Mennesker.

læggelsen urentabel Drift. Det har været vanskeligt at skaffe
Forpagtere til Jorden, da den væsentlig egner sig til ekstensivt
Landbrug, f. Eks. Hesteavl.

Flytningen af Ejendommene paa Nr. Kongerslev Enge har
alle et fælles Træk: bort fra Vandløbene og ind mod Sogne-
vejene. Efter at der er blevet lagt Vand ud i Engene fra et
Vandværk i Nr. Kongerslev, er Afhængigheden af Aavandet ikke
længer til Stede, og af praktiske Grunde flytter man derfor
Ejendommene ind til Sognevejene, saa snart Bygningernes Til-
stand er saadan, at der ikke er nogen større økonomisk Ulempe
forbundet med Flytningen. Samtidig indvinder man derved en
Del af det Areal, der tidligere medgik til Tilkørselsvej.

Ogsaa Landsbyerne skifter Udseende, dels fordi enkelte Gaar-
de flyttes bort, særlig efter Brand, men ogsaa fordi hele Er-
hvervslivet i Landsbyerne undergaar en generel Ændring. Han-
del og Haandværk faar øget Betydning og influerer mere og
mere paa Byernes Udseende. Nogle Landsbyer faar dog mindre

Side 134

Andel i denne Udvikling end andre. For Eksempel ændres
Komdrups Bybillede ikke synderligt. Derimod er der i Nr. Kon-
gerslev kommet en helt ny „Bydel" til. I Overensstemmelse med
den nyere Tids Moderetning inden for Valg af Byggeplads er
denne „Bydel" kommet til at ligge i den højest beliggende Del
af Landsbyen. Den nye Villa- og Forretningsbebyggelse behø-
ver ikke at tage saa nøje Hensyn til Spørgsmaal som Vandfor-
syning, Læ for Vinden o. s. v., men foretrækker det vide Udsyn

Fig. 7. Forladt og delvis sammenstyrtet Landejendom i Komdrup Sogn. Mellem
de to Træer i Forgrunden ses Resterne af Stuehuset. Kun en Lade staar tilbage.

og skaber Læ ved Plantning eller blot ved bedre Isolering.
Æstetiske Hensyn spiller en væsentlig Rolle ved Siden af de
praktiske.

Endnu mere gennemgribende er Forandringen for Sdr. Kon-
gerslevs Vedkommende. Gaardene er praktisk talt forsvundet
ud af Bybilledet og erstattet af en Hus- eller Villabebyggelse,
og Handel og Haandværk spiller en stor Rolle. Byen har faaet
et betydeligt nyt Vejnet, og den er blevet Stationsby. Jernbanen
fra Aalborg til Hadsund aabnedes 1900 og fik Station i Sdr. Kon-
gerslev og Holdeplads i Komdrup. Jernbanen har ikke faaet
nogen Betydning for Komdrups Bebyggelse, men saa meget
mere er det Tilfældet med Sdr. Kongerslev. Der er flere Grunde
hertil. Sdr. Kongerslev er Hovedsognet, og det er her, det kul-
turelle Liv florerer, og Egnens landskabelige Skønhed tiltræk-
ker ikke alene Turister, men skaber ogsaa en bosiddende Be-
folkning af Mennesker, som ikke har noget fast Tilknytnings-

Side 135

Fig. 8. Bebyggelsen i 1946.

sted, Pensionister, Rentierer og andre. Det maa heller ikke
glemmes, at Sdr. Kongerslev har et hetydeligt større og rigere
Opland end sine Annekssogne. Komdrups Beboere lægger til-
syneladende største Delen af deres Handel i Sdr. Kongerslev.

Endelig har Sdr. Kongerslev en Kilde til Rigdom i de nærlig-
gende Kalkbrud og i Vildmosens store Tørveforraad. Langs
Kongstedlundøens Vestside findes flere smaa Kalkbrud og Kalk-
ovne, og der er næppe Tvivl om, at disse mere eller mindre er
Aarsag til den relativt nye Bebyggelse, som findes langs Vejen

Side 136

mellem Kongstedlund og Sdr. Kongerslev, men udelukkende paa
Kongstedlund Hovedgaards Enemærker. Bebyggelsen er nemlig
ikke gaaet over det lille Vandløb, der skiller Hovedgaarden fra
Sdr. Kongerslev. Denne Bebyggelsesgruppe maa betragtes som
en isoleret Mineby i meget smaa Dimensioner, hvor Beboerne
har Kalkbrudene og Kalkovnene som Hovedindtægtskilde, men
Landbrug og Tørvearbejde som Bierhverv.

Fig. 9. Kongerstev Stationsby set fra Syd. Ovenover Skolen ses i Byens
nordlige Udkant den lange Række af Landarbejderboliger.

Vildmosen og de tilgrænsende Mosestrækninger synes der-
imod indtil fornylig ikke at have givet Anledning til nogen per-
manent Bebyggelse. Dette hænger naturligvis sammen med, at
Tørv ikke er nogen vigtig Handelsvare under normale Forhold.
De fleste Jordbesiddere har deres egne Tørvelodder, hvor de
graver Tørv til eget Forbrug og kun lidt der ud over. Under
Krigen 1939-45 synes der dog at være sket nogen Ændring i
dette Forhold. Den store Efterspørgsel efter Tørv har foraarsa-
get Opkomsten af en stærkt mekaniseret Tørveindustri med Sdr.
Kongerslev som et af dens Centrer. Denne Industri har ogsaa
sat sig Spor i Bebyggelsen, og som man kunde tænke sig, er den
nye Bebyggelse blevet henlagt til Stationsbyen, hvor Resultatet
er blevet en Række ensartede Smaahuse. Landarbejderhuse (se
Fig. 8 og 9). Men den moderne Tids Udvikling af Trafiksystemet
har haft til Følge, at Bebyggelsen ikke mere er saa nøje knyttet
til Arbejdspladsen, men let spredes over et større Areal og derfor

Side 137

vanskeligt giver sig til Kende i Landskabet, især naar det som
her drejer sig om en midlertidig Samlingsfaktor som Tørve-
industrien.

Den bedste Maade at studere Bebyggelsen paa er den direkte
lagttagelses Metode, enten ved Studier paa Stedet eller ved
Hjælp af detaillerede Kort. Men ved Siden heraf og som et Sup-
plement hertil rummer det statistiske Materiale Problemer, som
ikke kan løses ved direkte iagttagelse alene. Saaledes har man
et vigtigt Kildemateriale i Folketællingerne. De har det væsent-
lige Gode, at Sammenhængen mellem Perioderne bliver bedre,

Fig. 10. Befolkningsudviklingen 1801-1945. Den lodret punkterede Linie
angiver Aaret for Jernbanens Aabning.

idet Intervallerne er kortere. Men til Gengæld maa Resultaterne
benyttes med en vis Reservation, for naturligvis er en kortvarig
Nedgang i Befolkningstallet ikke ensbetydende med en tilsva-
rende Nedgang i Bebyggelsen, og omvendt er en kortvarig Stig-
ning i Befolkningstallet ikke det samme som en Stigning i Be-
byggelsen.

Paa Kurven (Fig. 10) ses Befolkningens Tilvækst i de tre
Sogne fra 1801 til 1940. Man lægger Mærke til, at der gennem
hele det 19. Aarhundrede er en Stigning i Befolkningskurven,
om end den ikke til enhver Tid er lige stejl. Stigningen er
mindst i første Halvdel af Aarhundredet, hvor de tre Kurver for-
løber nogenlunde parallelt. I sidste Halvdel viger de derimod
ud fra hinanden. Nr. Kongerslev faar den største Tilvækst, noget
mindre er den for Sdr. Kongerslev og mindst for Komdrup.

Omkring Aarhundredskiftet sker der en Ændring i disse For-
hold. Kolonisationen er nu tildels ophørt, og andre Faktorer
kommer til at spille ind, f. Eks. Jernbanen, hvis Anlægsaar er

Side 138

angivet paa Kurven med en lodret, punkteret Linie. Man vil
lægge Mærke til, at der i Nr. Kongerslev og Komdrup Sogne
praktisk talt ikke er Tale om nogen yderligere Befolkningstil-
vækst efter 1900 (Jernbanens Aabningsaar). Det er, som om
Jernbanen har lammet Udviklingen i de to Landsbyer, og det til
trods for, at Komdrup har faaet egen Station.

For Komdrups Vedkommende stemmer Befolkningens Stag-
nation godt overens med det Billede, man kan danne sig af Be-
byggelsen ud fra Kortene Fig. 4, 5 og 8. Der er ikke sket nogen
Udvikling her. Men anderledes er det med Nr. Kongerslev. Selv
om Befolkningstallet ikke er steget mellem 1900 og 1940, er der
alligevel sket en kraftig Nybebyggelse, idet der er opstaaet et
helt nyt Beboelseskvarter.

Her spiller et psykologisk Moment ind. De matriarkalske For-
mer, hvorunder man tidligere levede baade i By og paa Land,
var ved Aarhundredskiftet ved at forsvinde, og der var indledt
en Tendens i Retning af at frigøre sig fra en hel Række Af-
hængighedsforhold til sine Medmennesker, Man ønskede i sti-
gende Grad at være sig selv, at disponere over egne Midler, at
udvikle sine Evner efter eget Skøn og at bo for sig selv. Resul-
tatet var, at Familierne opløstes, de unge giftede sig tidligere
og satte selv Bo i Stedet for at tage Ophold hos deres Forældre.
Men det var ikke alene de unge, der brød ud af Familielivet.
Pensionister og ældre, velhavende Folk eller Folk paa Aftægt
anbragte deres Penge i Huse og Villaer og bosatte sig der.

Af de tre Sognebyer har kun Sdr. Kongerslev haft en reel
Vækst siden Aar 1900. Fra 1911 er der foretaget en særlig Tæl-
ling for Kongerslev Stationsby, og Kurven for denne er ligeledes
indtegnet. Den viser sig at løbe omtrent parallelt med den
Kurve, der angiver hele Sdr. Kongerslev Sogn. Det betyder, at
Befolkningstilvæksten i Sdr. Kongerslev praktisk talt er lokali-
seret til Stationsbyen, og subtraherer man Kurven for Stations-
byen fra den samlede Kurve, faar man en nogenlunde ret Linie,
i Lighed med, hvad der var Tilfældet med de to andre Sogne.
Stationsbyen har med andre Ord praktisk talt taget hele Sdr.
Kongerslev Sogns Befolkningstilvækst, og ikke nok med det,
men antagelig ogsaa Overskudet fra Nabosognene.*)

_________
*) Naar det paa Kurven ser ud, som om dette Forhold er ændret efter 1940,
saa er Grunden den, at den nye Bebyggelse (Landarbejderhusene) ligger uden
for det Omraade, der i 1940 blev fastsat som tilhørende Stationsbyen. Men Af-
standen til Stationen fra disse Huse er mindre end 200 m. Kurven for Stations-
byen er derfor kun ført op til 1940, de øvrige til 1945.

Side 139

Den foregaaende Undersøgelse har været et Forsøg paa at
give et Indtryk af, hvorledes Bebyggelsen har udviklet sig i en
dansk Landkommune. Trods Arbejdsfeltets Lidenhed, kan det
næsten betragtes som et Udtryk for den Udvikling, der er fore-
gaaet med Bebyggelsen inden for en stor Del af Danmark i det
omhandlede Tidsrum. Bebyggelsen af Heden og Engene, Sta-
tionsbyens Vækst. Udviklingen af lokale Industrier, det rene
Landsogns Skæbne, alt kan i det store og hele overføres paa det
øvrige Land.

___________

LITTERATUR

Johannes Brøndsted: Danmarks Oldtid I-III, Kbhvn. 1938—40.

Axel Jessen: Stenalderhavets Udbredelse i det nordlige Jylland. (Dan-
marks geologiske Undersøgelser. II Række, Nr. 35).

E. L. Mertz: Oversigt over de sen- og postglaciale Niveauforandringer i
Danmark. (Danmarks geologiske Undersøgelser. II Række, Nr. 41).

E. Mikkelsen: Lille Vildmoses Stratigrafi og Vegetationshistorie. (Med-
delelser fra Dansk geologisk Forening. Bd. 10, H. 3).

A. C. Nielsen: Sdr. Kongerslev Sogn. (Tillæg til Kl. Gjerding: Bidrag til
Hellum Herreds Beskrivelse og Historie. Aalborg 1890-92).

Henrik Pedersen: De danske Landbrug 1688. Kbhvn. 1928.

Alexander Rasmussen: Komdrup Sogns Beskrivelse og Historie. (Fra
Himmerland og Kjær Herred XIII (1924)).

Axel Steensberg: Den danske Landsby. (Vi og vor Fortid. Nr. 1). Kbhvn.
1940.

Statistisk Tabelværk, udgivet af Statens statistiske Bureau og Statistisk
Departement.

______________