Hovedgården Refsnæs

Hovedgården Refsnæs

Refsnæs hed i gamle dage slet og ret Refs (Reffs). Dens historie kan føres tilbage til det 14. århundredes første halvdel. I 1337 boede der på gården en mand ved navn Niels Pedersen, og i året 1434 hed manden på Refsnæs Morten Jepsen Seefeld, men allerede hans fader Jep Mogensen Seefeld skal have ejet gården omkring 1400, og gården hørte derefter hans efterkommere til i de næste to hundrede år, men ejerforholdene kan godt være lidt indviklede, idet flere søskende, ja undertiden søskendebørn, i perioder ejede gården samtidig.
Morten Jepsen døde 1477 og efterlod sig fem børn, tre sønner og to døtre. Sønnerne hed Oluf, Jørgen og Jens Mortensen, og den ene af døtrene hed Sophie; hun var gift med Knud Thomesen Vognsen, som hun overlevede. Af denne søskendeflok levede Jens længst; han døde 1502.
Derefter ejedes Refsnæs af Morten Knudsen Vognsen og Niels Jensen Seefeld (død 1518) og bagefter af en ny søskendeflok.
Laurids Nielsen Seefeld (død 1552) udkøbte i året 1542 sin broder, der hed Jens.
Af andre ejere nævnes Otto Lauridsen Seefeld (død 1565), Viffert Lauridsen Seefeld (død 1565) og Christoffer Lauridsen Seefeld.
Viffert Seefeld deltog i Syvårskrigen mod Sverige, og under Daniel Rantzau kæmpede han ved Svartå, hvor han faldt.
Efter 1612 ejedes Refsnæs af Christoffer Seefelds børn, nemlig Enevold, der dog 1627 solgte sin part til broderen Viffert (død 1662) og Jørgen Seefeld, der blev medlem af rigsrådet. Også han døde 1662, og både han og hans broder var barnløse. Deres søster Marine var ugift, og da hun døde i 1678, var godset forgældet, og der blev gjort udlæg i det.
Det blev derfor "ærlig og velfornemme mand Christoffer de Hemmer, borger og købmand udi Aalborg", der overtog herregården for 4.596 rdl. [rigsdaler]. Denne Christoffer de Hemmer døde 1684, og hans enke Magdalene von Ginchel, der for øvrigt året efter giftede sig med Thøger Lassen til Rødslet, og hendes sønner ejede gården i fællesskab, indtil sønnen Christoffer de Hemmer i 1695 udkøbte sin moder. 1702 udkøbte han desuden broderen Christian og var dermed eneejer den korte tid, han endnu levede. Han døde 1704 og efterfulgtes af sin søn, der hed ligesom faderen [Christoffer de Hemmer]. Ham gik det ikke så godt på Refsnæs, for som det hedder om den ting: "Hans opbudsbo solgte gården ved auktion 1730", og det betyder, at han ikke har kunnet klare sine kreditorer på reglementeret vis.

Auktionsprotokollen har sin glæde af at oplyse os om, at der mødte "mange højst respective liebhavere af højædle og velbårne, velædle og velbyrdige, ædle og højagtbare og velfornemme gode mænd", og ud af den fornemme flok trådte Friedrich von Arenstorff som den nye herre til Refsnæs for et bud på 13.500 rdl. [rigsdaler].
Ret og rigtig herre til gården blev han nu for resten ikke lige straks. Han måtte først igennem et par drøje år fulde af slemme bryderier, før han kom i lovformelig besiddelse af gården. Det viste sig nemlig, at han ikke kunne præstere de udbetalinger, han havde forpligtet sig til, og der blev indvarslet både anden og tredie auktion, som begge blev afholdt. Men Arenstorff overlevede det alt sammen.

I slutningen af 1732 rejser prokurator Munch fra Viborg til Refsnæs som fuldmægtig for landsdommer Enevold Heug og borgmester Christian Solberg (Aalborg). Hans ærinde er at gøre indførsel i Refsnæs. Det blev en rejse, der tog tid. Han tog fra Viborg lørdag den 29. november og kom til Hobro om aftenen, men så måtte han ligge over der i staden næste dag, fordi ingen ville køre for ham en søndag. Mandag den 1. december nåede han endelig Refsnæs, men først om aftenen, og forretningerne måtte vente til næste dag, og denne forløb efter prokuratorens beretning således: "Indførselen skulle have taget Anfang, (men) blev ej noget af, formedelst Hr. Etatsraad Arenstorph, som Debitor ved den aparte der ved Gaarden foretagne Forretning trenerede Tiden med Disputer om paastaaende Credit etc., indtil Dagen var forløben, saa at min Tilstedeværelse ved Gaarden den Dag derover blev mig forgiæves". Dagen efter kunne imidlertid ingen veltalenhed redder etatsråden, og "gik Indførselen for sig". Derefter rejste prokurator Munch hjem til Viborg, men da havde turen også taget ham 7 dage.
Indførselen fik ingen skæbnesvangre følger for Arenstorff. På en eller anden måde blev han i stand til at klare for sig.

De penge, Arenstorff betalte sine kreditorer med, har han ikke tjent på Refsnæs. Regnskabet for 1732-33 slutter med denne opgørelse: beholdning: rug 5 tdr., byg 3 tdr., havre 14 tdr., ærter 7 skpr., malt 1 skp., "grotning" 1 td.
Samme år den samlede indtægt i penge 2.770 rdl.[rigsdaler] 2 mk.[mark] 6 sk.[skilling], men udgifterne var på 2.805 rdl. 10 sk. Derfor hedder det da også til sidst: "Mig (ridefogeden) til gode 34 rdl. 44 mk. 4 sk.".
Af hvad art gårdens tilligende overvejende var (og er), får vi besked om ved at høre, at i sommeren 1732 havde assessor Hauch fra Aalborg 50 stude på græsning ude på Refsnæs fra Philippi Jacobi [1. maj] til Michely [29. september] og yderligere fra 1. august samme sommer endnu 80 stude, og dertil kom 60 får med deres lam.

Friederich von Arenstorff døde i 1739, og i 1742 solgte hans sønner gården (med 57, 19 og 240 tdr. htk.) til en mand ved navn Hans Fædder, der angives at være fra Horsens, men havde været forpagter på forskellige større gårde, bl. a. på Visborg, Aldrup (under Frijsenborg), Demstrup, Sødringholm. Købesummen var 5.300 rdl. "grof courant Myndt", "og er aparte lovet, at Kiøberen skal niude af Sælgeren 5 tienlige Egetræer til Hjælp til Gaardens Opbygning". Det er også udtrykkelig nævnt, at alle gårdens protokoller og brevskaber skal følge med. En mølle hører også til, med "stene og materialer samt fiskegarn og ruser, skibe (!) og videre, samt kirkens forefindende ornamenter".
Fædderne angives at være af en købmandsslægt i Århus, men skal ellers være af skotsk oprindelse. Hans Fædder døde i 1753, og hans enke, Mette Cathrine Bay, skødede i 1765 Refsnæs til den ældste af sine stedsønner, og det gjorde hun med denne motivering: "Jeg Mætte Catrine Bay sal.[salig] Hans Fædders efterleverske til Refsnæs kender og hermed vitterliggør, at eftersom min gode sal. Mand afgl. Hans Fædders Ynske, Attro og særdeles hans sidste Villie stedse gik derhen, at Refsnæs med underliggende Tiender og Gods, som han ved sin Flid og Møje haver indkiøbt og samlet og af et øde og arm Gods med anselig Bekostning bragt i nogenledes Stand, ikke skulde komme i fremmedes Eje, men at hans søn Jens Jørgen Fædder maatte høste Frugt af hans Vindskibelighed og efter ham nyde Godset, imod at hans øvrige 2de Børn for deres Part bekom Penge". Så afhændedes gården altså til Jens Jørgen, der også for sit eget vedkommende var trofast imod den.

Jens Jørgen Fædder blev etatsråd, og i 1785 blev han adlet. Han var gift med Anne Marie Dorothea Carisius fra Constantinsborg, og hendes navn antog han sig og kaldte sig i sine sidste år Fædder Carisius. Hans søn var Hans Friderich de Fædder, som arvede stamhuset Constantinsborg og i 1799 blev tysk-romersk rigsgreve.

Da Jens Jørgen de Fædder på Refsnæs var død (i 1798), lod arvingerne gården sælge ved auktion. Auktionen fandt sted den 27. juni og var i forvejen "bekendtgjort i de kjøbenhavnske Berlingske Aviser, den altonaske Mercur, Fyhns Avertissements Tidender, Aarhus Avis og de aalborgske jydske Efterretninger. Ejendommen blev opråbt for 70.900 rdl., hvorpå blev højstbydende hr. kammerråd Gundorph fra Palstrup, hans bud 81.000 rdl., hvilket bud arvingerne ville approbere. Næste dag blev auktionen efter samtlige vedkommendes begæring atter opråbt, ifølge de dagen i forvejen bekendtgjorte conditioner". - Gundorph blev atter højestbydende, men måtte gå op til 83.500 rdl.
Det viser sig bagefter, at Gundorph var i kompagni med Hans Hansen til Timgaard. Hans Hansen trak sig imidlertid straks ud af foretagendet, så Gundorph blev ene om købet, men det kunne ingen have noget imod, da han havde let ved at klare betalingen. Hans Gundorph døde i 1801, mens han var på besøg i Ribe. Det hedder herom i Ribe domsogns kirkebog: "Den 11. september 1801 blev Hans Gundorph til Refsnæs og Drakesgaard, rangerende Kammerraad, som døde den 7. September hos Hr. Leutenant Ramsing her i Staden - 59 Aar gl. - begravet paa Lindegaarden".

Gundorphs enke Cecilie Bødker ejede nu gården, til hun døde i 1805. Så kom den påny til auktion og solgtes denne gang for 116.200 rdl. til generalauditør H. J. Lindahl til Avnsbjerg og major J. C. Schuchardt til Nøragergaard. Hartkornet var da 57, 46, 250 tdr.; men disse to sidste ejere skilte godset fra, så de kun beholdt hovedgården, som de umiddelbart efter solgte (med tiender) til major I. A. L. Juul for 71.000 rdl.
Major Juul døde 1853, men havde allerede 1840 overdraget Refsnæsgaard til sin svigersøn Jos. Thor Straten for 45.000 rbdl. sølv + forskellige "præstationer".
Straten solgte gården videre 1852 til Erik Chr. Storm, der 1853 solgte den til Rolf Krake Westenholz, og dermed faldt der ro over den gamle gård.
R. K. Westenholz døde 1882, og hans enke Ane Kirstine, f. Hjorth drev gården helt til 1904, da hun overdrog den til sønnen Frederik Thomas Westenholz, der døde 1923. Derefter drev fru Agathe Westenholz, f. Hjorth, Refsnæs med sønnen R. Westenholz som inspektør.
I 1941 afstod hun den til sønnen, således at Rolf Westenholz er Refsnæs' nuværende ejer [1966].

Refsnæs' samlede areal er 750 tdr. ld.; deraf er 200 tdr. ld. ager, 250 tdr. ld. eng og kær, 100 tdr. ld. skov. [hvad er resten?; måske skulle der stå 550 tdr. ld.?]. Gårdens hartkorn er 35,6 tdr. Agerjorden er dyb og frugtbar muldjord, overvejende på kridtunderlag. Jorden er sund og behøver ingen dræning. Mergling er unødvendig, da jorden i sig selv er kalkholdig. De store eng- og kær-arealer består af humusblandet jord på lerunderlag. Af kæret dyrkes en mindre del, mens resten anvendes til høavl og afgræsning. Skoven består væsentlig af bøg.

Hovedbygningen ligger mod nord ud til den store have og park. Den består af tre fløje. Den grundmurede midterfløj er opført 1791 af Jens Jørgen de Fædder; østfløjen, der er af bindingsværk og delvis i to etager, stammer fra 1840'erne, medens den enkle grundmurede vestfløj først blev opført 1899. Imponerende er den store trefløjede bindingsværks-avlsgård, der tidligere var stråtækt; men desværre nu har fået eternittag. Den 100 m lange bindingsværks-lade skal efter traditionen være opført af Christoffer Seefelds hustru i 1612 under Kalmarkrigen og intet i bygningen taler imod denne datering. Pontoppidans Danske Atlas angiver Viffert Seefeld, der døde 1662, som avlsgårdens bygherre, men det kan kun gælde de øvrige længer. Samme sted meddeles, at (den tidligere) hovedbygning var opført af Hans Fædder i bindingsværk. Den skulle i så fald kun have haft en levetid på ca. 50 år, før den blev udskiftet.

På Refsnæs mark findes et mærkeligt fortidsminde af uvis alder bestående af to 80,5 m lange parallelle stenrækker med 4 m afstand.
[Forfatter: lokalhistoriker, skolebestyrer] Sigurd Kristensen

Kilde: Danske Slotte og Herregårde, Bind II: Himmerland og Ommersyssel; Hassings Forlag, København 1966, 2. udgave, s. 41-48.

Top

Hjem

Hovedgården Refsnæs

Beskrivelse fra - Trap Danmark

Refsnæs, Komdrup sogn, Hellum herred, Aalborg amt

Refsnæs tilhørte 1337 Niels Pedersen, 1434 og 1462 Morten Jepsen Seefeld, dennes børn Oluf Mortensen, Jes Mortensen 1483-1502, Sophie Mortensdatter, Knud Thommesens efterleverske, 1494, og N. N. Mortensdatter, Las Bratzes, 1487. De følgende ejere var Niels Jensen Seefeld 1502-18 og Morten Knudsen 1504, Laurids Jensen Seefeld, død 1553, og Niels Henriksen 1525, Viffert Lauridsen Seefeld (faldt 1565 ved Svarterå) og Chrf. Lauridsen Seefeld, død 1612, dennes sønner Viffert Seefeld, død 1662, og Jørgen Seefeld, rigsråd, død 1662, begge uden børn, disses søster jomfru Maren Seefeld, hvis dødsbo 1679 solgte Refsnæs (72 tønder hartkorn) for 4596 rigsdaler til købmand Chrf. de Hemmer, hvilket dog vistnok kun var en part af gården, thi 1695 fik han af Magdalene von Ginchel, salig assessor Tøger Lassens, skøde på hendes andel, som var 17/32 (57 og 173 tønder hartkorn). 1702 skødede Chr. de Hemmer sin arvepart i Refsnæs (10 og 28 tønder hartkorn) til sin broder Chrf. de Hemmer, hvis opbudsbo 1730 solgte Refsnæs (57, 32 og 240 tønder hartkorn) ved auktion for 13.500 rigsdaler til etatsråd Frederik von Arenstorff; dennes sønner solgte 1742 Refsnæs (57, 19 og 240 tønder hartkorn) til Hans Fædder, død 1753, hvis enke Mette Cathrine Bay 1765 overdrog den (56, 19 og 240 tønder hartkorn) for 11.611 rigsdaler til sin søn Jens Jørgen Fædder, senere etatsråd, efter hvis død den (57, 57, 324 tønder hartkorn, heri beregnet Dragsgård, 28, og Sigsgård, 11) 1798 solgtes ved auktion for 83.500 rigsdaler til kammerråd Hans Gundorph til Palstrup, død 1801, hvis enke Cecilie Bødker ejede den til sin død 1805. Derefter ejedes den ganske kort af general Schuchardt, der 1805 solgte den for 71.000 rigsdaler til major, baron I. A. Juel, fra hvem den i slutningen af 1840'erne gik over til svigersønnen Jos. Thor Straten, derpå til Storm, der 1853 solgte den til R. K. Westenholz, død 1882, hvis enke nu ejer den. -
Hovedbygningen er opført 1791 af grundmur i 1 stokværk med 2 sidefløje, en ældre af bindingsværk, og en af grundmur, opført 1899.

Kilde: J. P. Trap: Statistisk-topografisk Beskrivelse af Kongeriget Danmark, Fjerde Bind, 3. udgave, Gad, København 1901.

Top

Hjem

Hovedgården Refsnæs

Beskrivelse fra - Wikipedia

Refsnæs er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1337.
Gården ligger i Sønder Kongerslev Sogn [Note: Har hørt til Nørre Kongerslev sogn indtil sogneskifte til Komdrup sogn (sidst i 1600- eller først i 1700-tallet)], Hellum Herred, Ålborg Amt, Sejlflod Kommune. Hovedbygningen er opført i 1791-1840-1850
Refsnæs Gods er på 395,8 hektar.

Kilder: J. P. Trap: Danmark 5.udgave, Kraks Landbrug

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Refsn%C3%A6s

Top